Fremtidens ko bliver nøjsom, robust og sund, og kan bidrage til skånsom naturpleje via afgræsning af engene omkring Ribe.
Vi er i gang med at skabe en ko som passer perfekt ind i Vadehavsregionens natur, og som kan leve af det der er lige udenfor, nemlig græs og andre afgrøder som ikke kræver den store gødningsmængde.
De næste 2 generationer af køer kommer til at ændre sig meget. Vi går fra at have en ko som kræver store mængder af klimatungt foder, for at kunne yde så meget som muligt, til at have en nøjsom ko, som kan leve af det, der er, lige uden for vores vinduer: Græs, kløver, lucerne og urter.
Til gengæld vokser koen langsomt og yder ikke mere end hvad der er naturligt for en ko.
Vi har navngivet denne ny ko-race: Vadehavs Wagyu